Tusind og en hat

Tusind og en hat.

SÅ mange hatte er der nu ikke på hatteudstillingen i Rundetårn - der er faktisk 180 hatte. Men det er også så mange, at man som gæst får et godt indtryk af, hvor mangfoldige anvendelser hatte har haft - og har. Michael Müller omtaler i sin anmeldelse i Weekendavisen d. 9. maj de hatte, han kalder erhvervsmarkører, og som vi kender bl.a. fra politikasketten, men hvortil jeg tænker, at man også sådan lidt humoristisk kan henregne dronningens , ja,  kongehusets hatte.
I samme anmeldelse kan man læse, at der er fundet mumier i Kina, som er 3000 år gamle, og de bar faktisk hatte i deres grave. I Danmark kender vi også huer fra bronzealderen, og hatte og huer til mænd fra middelalderen for at kunne undgå, at Gud kunne læse deres tanker. Kvinderne gik med kyser for ikke at fremstå som syndige.
Udstillingen samler sig om nogle cirkler med særlige temaer - en for eksempel med hatte fra filmens verden, mens en anden cirkel indeholder hatte til fri afprøvning. De var nu lidt kedelige. Jeg husker mange muntre episoder, når jeg var med min mor i byen, og hun garanteret i Illum eller andetsteds skulle prøve hatte. Jo vildere, jo bedre!
Udstillingen lukker d. 15. juni.

I går fik jeg så nogle gamle aviser i hænderne. De var fra 1949/1950. I Politiken d. 26/8-49 finder jeg en artikel "2500 sting for at sy en hat". Den er skrevet i anledning af, at  "Illum i går havde premiére på en sæson med mange spøgefulde indfald", og den fortæller om præsentationen af nye hatte for københavnerinderne, som vil blive mere og mere fortryllede. Klokkehatte er den store mode, og de er særligt indsmigrende, når de kokette og skæve hjelme sys af langhåret melusine. Der er billede af en hat, som er kreeret af Rose Valois, hvor garnituren er Matisseinspireret, og der blev ved samme lejlighed præsenteret originalmodeller fra Maud Roser - navnlig en tricorne af brunt silkesatin overdrysset med sorte perler bliver fremhævet som uundværlig i en hattekollektion.

I dag kender vi så lidt til alle disse hatte, deres funktioner og betydninger og materialer, men i min barndom var det stadig helt almindeligt at gå med hat. Min mormor havde som enke altid en sort hat med slør, men da hun senere blev gift i USA, så kom hun hjem på besøg med en rosafarvet "pilleæske" med rosafarvet slør. Familien var rystet! Det var i begyndelsen af 60'erne.