MiniTEX14 i Rundetårn.
I dag er jeg blevet opmærksom på, at der på Rundetårn.dk ligger en lille video fra udstillingen. Når man er inde på hjemmesiden, ligger der oppe i højre hjørne et lille billede fra udstillingen, og her kan man klikke sig til en lille video. Videoen indledes med en kommentar fra udstillingens dygtige arkitekt, og så vises der eksempler fra udstillingen. Faktisk er mine tre værker med et par gange - let genkendelige med det 3. billede, som domineres af en stor, rød valmue.
Arkitekten har som baggrund en hel væg af hjertebilleder, som danner et helt værk. Den udstilling har for nogle år siden været vist i det gamle Kunstindustrimuseum, og den er stadig seværdig. Navnlig en lille"HJERTEORDBOG" af Anne Marie Egemose er uimodståelig, synes jeg. I det hele taget er tekstile bøger et emne, som interesserer mig meget. På udstillingen er der faktisk også en tekstil "vaskebog" af Malone Dietrich, som er meget charmerende.
onsdag den 22. oktober 2014
tirsdag den 23. september 2014
MiniTEX14
MiniTEX14 er nu åbnet i Kolding. Det er Dansk Tekstillaug, der hvert 3. år udstiller minitekstiler i såvel Kolding som i København. Det er en censureret udstilling, som i år rummer lidt over 90 værker. I Kolding åbnede udstillingen på Galleri Nikolaj Kunst d. 12. september, og der bliver den frem til og med d. 28. september.
Jeg var med til ferniseringen i Kolding på en helt vidunderlig sensommerdag, og udstillingen præsenterede sig fint i de store og lyse lokaler, hvor Elisabeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen i Kolding, holdt tale - uden det helt store engagement, som burde tilkomme udstillingens initiativtagere og deltagere.
Udstillingen rykker til Rundetårn med fernisering d. 3. oktober kl. 14, og den lukker ned søndag d. 2. november.
I løbet af udstillingen både i Kolding og i Rundetårn er der forskellige foredrag og aktiviteter. Der er f.eks. åbent på Kulturnatten i Rundetårn-udstillingen. Se nærmere herom på www.dansk-tekstillaug.dk
Jeg selv deltager med 3 værker: "Lad dialogen blomstre I, II, III".
God fornøjelse!
Jeg var med til ferniseringen i Kolding på en helt vidunderlig sensommerdag, og udstillingen præsenterede sig fint i de store og lyse lokaler, hvor Elisabeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen i Kolding, holdt tale - uden det helt store engagement, som burde tilkomme udstillingens initiativtagere og deltagere.
Udstillingen rykker til Rundetårn med fernisering d. 3. oktober kl. 14, og den lukker ned søndag d. 2. november.
I løbet af udstillingen både i Kolding og i Rundetårn er der forskellige foredrag og aktiviteter. Der er f.eks. åbent på Kulturnatten i Rundetårn-udstillingen. Se nærmere herom på www.dansk-tekstillaug.dk
Jeg selv deltager med 3 værker: "Lad dialogen blomstre I, II, III".
God fornøjelse!
mandag den 22. september 2014
broderisymposium i Dalarne
I begyndelsen af august var jeg sammen med en kollega og god ven til broderisymposium på Säterglänten i Dalarne nær Leksand. Det strakte sig over en uge, hvor man deltog i to forskellige kurser. Vi var omkring 60 personer. Det var jo vidunderligt vejr, så aftenerne blev tilbragt udendørs med udsigt over de blå bjerge. Men ret hurtigt forsvandt udsynet, for det var ikke så langt derfra, at der opstod en vældig brand, som hærgede i flere uger og åd store dele af skovene - og desværre også husene. Vi kunne lugte røgen kraftigt et par gange, men ellers lå den bare som en dis over landskabet. Der var omkring 40 km. til branden fra os, men omfanget af branden satte sit præg på både mennesker og landskab.
Jeg havde meldt mig til et kursus hos Henriette Ousbäck, og jeg morede mig fra første til sidste minut. Hun havde eksperimenteret i forvejen med, hvordan vi bedst kunne nå at brodere et billede på den korte tid. Vi lagde ud med et stykke stof på 25 x 25, som vi riede på kryds og tværs med ca. 1/2cms mellemrum. Vi lod enderne hænge og trak til sidst i dem, så stykket rynkede sammen til 14 x 14. Det stykke blev hæftet på et større stykke lærred og hæftet på en blændramme, og så begyndte vi at brodere. Emnerne var alger, mosser, lav og jord, men mit billede endte nu med at blive det, Henriette kaldte en saga-trädgård! Jeg har haft problemer med billederne, men jeg lægger dem ind lidt senere.
Mit næste kursus var hos Jytte Harboesgaard - et kursus, der handlede om dogmebroderi. Jytte er dansker, så mange har nok været på kursus hos hende her i Danmark. For mig var det en stor oplevelse, fordi hun med så stor erfaring og kompetence har mod til at gå ned i essensen af broderiet. Vi arbejdede på stykker af gammel damask og broderede måske inden for en riet ramme af 8 x 8 cm. Første opgave: Med een tråd at sy små forsting, som begyndte i det ene hjørne af firkanten med små forsting i alle retninger og arbejdede sig mod modsatte hjørne med større og større sting. Så enkelt - og ret svært!
Næste opgave: kast 15 perler ned over et lidt større kvadrat, ri dem fast og broder sole rundt omkring perlerne. Klip perlerne væk - og vupti - man får noget af en overraskelse.
Det viste sig, at det var sidste gang, at broderisymposiet blev holdt på Säterglänten - årsagen var lidt tåget, men symposierne fortsætter og vil næste gang finde sted i Linköping.
Min ven Ninna Stryhn var på to andre kurser, som drejede sig om fortællende - berettende - broderi. Hun var også vildt engageret i sine emner, men hun undrede sig over med hvilken lethed de svenske damer gik til det fortællende. Det er en særlig svensk tradition, tror jeg, med det fortællende broderi, for det var helt klart, at de mest forskelligartede fortællinger voksede frem mellem hænderne på de svenske damer i alle aldre.
Men som sædvanlig så er det en stor og dejlig oplevelse at tilbringe en uge på hemslöjdens kursusejendom med mange små besøg i butikken med alskens herligheder og sammen med engagerede tekstilere med kloge hænder, som Mattias Tesfaye kalder dem.
Jeg havde meldt mig til et kursus hos Henriette Ousbäck, og jeg morede mig fra første til sidste minut. Hun havde eksperimenteret i forvejen med, hvordan vi bedst kunne nå at brodere et billede på den korte tid. Vi lagde ud med et stykke stof på 25 x 25, som vi riede på kryds og tværs med ca. 1/2cms mellemrum. Vi lod enderne hænge og trak til sidst i dem, så stykket rynkede sammen til 14 x 14. Det stykke blev hæftet på et større stykke lærred og hæftet på en blændramme, og så begyndte vi at brodere. Emnerne var alger, mosser, lav og jord, men mit billede endte nu med at blive det, Henriette kaldte en saga-trädgård! Jeg har haft problemer med billederne, men jeg lægger dem ind lidt senere.
Mit næste kursus var hos Jytte Harboesgaard - et kursus, der handlede om dogmebroderi. Jytte er dansker, så mange har nok været på kursus hos hende her i Danmark. For mig var det en stor oplevelse, fordi hun med så stor erfaring og kompetence har mod til at gå ned i essensen af broderiet. Vi arbejdede på stykker af gammel damask og broderede måske inden for en riet ramme af 8 x 8 cm. Første opgave: Med een tråd at sy små forsting, som begyndte i det ene hjørne af firkanten med små forsting i alle retninger og arbejdede sig mod modsatte hjørne med større og større sting. Så enkelt - og ret svært!
Næste opgave: kast 15 perler ned over et lidt større kvadrat, ri dem fast og broder sole rundt omkring perlerne. Klip perlerne væk - og vupti - man får noget af en overraskelse.
Det viste sig, at det var sidste gang, at broderisymposiet blev holdt på Säterglänten - årsagen var lidt tåget, men symposierne fortsætter og vil næste gang finde sted i Linköping.
Min ven Ninna Stryhn var på to andre kurser, som drejede sig om fortællende - berettende - broderi. Hun var også vildt engageret i sine emner, men hun undrede sig over med hvilken lethed de svenske damer gik til det fortællende. Det er en særlig svensk tradition, tror jeg, med det fortællende broderi, for det var helt klart, at de mest forskelligartede fortællinger voksede frem mellem hænderne på de svenske damer i alle aldre.
Men som sædvanlig så er det en stor og dejlig oplevelse at tilbringe en uge på hemslöjdens kursusejendom med mange små besøg i butikken med alskens herligheder og sammen med engagerede tekstilere med kloge hænder, som Mattias Tesfaye kalder dem.
tirsdag den 29. juli 2014
Et spændende bekendtskab
For ganske nylig gik hemslöjdskonsulenten på Gotland på pension. Men tro ikke at hun af den grund holder fri fra hemslöjd m.m. Jeg har kendt Birgitta Nygren i mange år, og hun er den mest vidende ildsjæl, jeg har mødt nogensinde og så utroligt positiv. Derfor er det absolut berigende, mangfoldigt og spændende at holde øje med hendes blog: birgittanygren.blogspot.com, Textil och sånt kalder hun den, og man kommer hele horisonten rundt både på Gotland og ude i den store verden.
God fornøjelse!
God fornøjelse!
mandag den 28. juli 2014
Broderisymposium 2014
Sätergläntan er Hemslöjdens Kursusgård i Dalarne. De udbyder ikke blot længere uddannelser men også en del korte kurser. Jeg har deltaget adskillige gange i et af disse kortkurser - bedre ferie fås ikke, synes jeg.
Forude venter nu et broderisymposium - ikke fordi jeg er brodøse - men fordi jeg somme tider kan lide at anvende broderi, navnlig sashiko, på forfilt eller på det endelige filtede resultat. Det gælder naturligvis mest smykker, men også tørklæder og tasker.
Jeg har meldt mig til to kurser, det første hos Henriette Ousbäck, som kalder sit kursus for: Biotoper, mossar, mylla og murket trä. Lyder det ikke inspirerende?
Det andet kursus er hos Jytte Harboesgaard, og det kursus hedder: Dogmebroderi. Jeg tænker, at mange kender til Jyttes superenkle og nye fortolkning af gamle broderisting f.eks., men her glæder jeg mig til at arbejde med de meget berømmede små stykker lærred, som er overrumplende i al deres enkelhed - har jeg set hos kolleger!
Sätergläntan ligger 6 km. uden for Leksand - som igen ligger ved Siljansøen. I Leksand ligger en af de bedste hemsløjdsforretninger i Sverige - den bedste ligger faktisk i forbindelse med Sätergläntan. Hvilken salighed at smutte ind der i en pause - og igen i næste pause. Der er de mest vidunderlige bøger, herlige materialer og naturligvis unikakunsthåndværk.
Så næste gang lægger jeg fotografier her af mine små forsøg med broderiet - og alt det andet.
Forude venter nu et broderisymposium - ikke fordi jeg er brodøse - men fordi jeg somme tider kan lide at anvende broderi, navnlig sashiko, på forfilt eller på det endelige filtede resultat. Det gælder naturligvis mest smykker, men også tørklæder og tasker.
Jeg har meldt mig til to kurser, det første hos Henriette Ousbäck, som kalder sit kursus for: Biotoper, mossar, mylla og murket trä. Lyder det ikke inspirerende?
Det andet kursus er hos Jytte Harboesgaard, og det kursus hedder: Dogmebroderi. Jeg tænker, at mange kender til Jyttes superenkle og nye fortolkning af gamle broderisting f.eks., men her glæder jeg mig til at arbejde med de meget berømmede små stykker lærred, som er overrumplende i al deres enkelhed - har jeg set hos kolleger!
Sätergläntan ligger 6 km. uden for Leksand - som igen ligger ved Siljansøen. I Leksand ligger en af de bedste hemsløjdsforretninger i Sverige - den bedste ligger faktisk i forbindelse med Sätergläntan. Hvilken salighed at smutte ind der i en pause - og igen i næste pause. Der er de mest vidunderlige bøger, herlige materialer og naturligvis unikakunsthåndværk.
Så næste gang lægger jeg fotografier her af mine små forsøg med broderiet - og alt det andet.
miniTEX14
Fredag d. 12.september åbner udstillingen miniTEX14 i Kolding i galleriet Nicolai Kunst. Udstillingen i Kolding slutter d. 28. september.
Fredag d. 3. oktober åbner udstillingen igen - denne gang i Rundetårn i København, og der slutter udstillingen søndag d. 2. november.
Det er dansk Tekstillaug, der står for udstillingerne og for udvælgelsen af værker. Censureringens dommere var Anne Bjørn, Ruth Fabricius og Lizzie Damgård. De har antaget værker fra over 50 deltagere.
Også denne gang er der inviteret kunstnere, der udstiller større værker. I Dansk Tekstillaugs medlemsblad Rapporter 3/14 er der vist en del billeder fra en minitekstiludstilling sidste år i Polen, som laugets studietur besøgte. Det ser spændende ud!
Jeg selv har fået antaget 3 minitekstiler, som er sammenhængende i tema: Lad dialogen blomstre!
Gennem nogle år har jeg eksperimenteret med formatet, for det er overhovedet ikke nemt med det lille format. De fleste er endt som "fraklip", men man har jo lært noget hver gang.
Flere af mine kolleger fra tekstilgruppen har også fået antaget deres ting, så vi glæder os meget.
Jeg har lavet en enkelt minitekstil siden, som jeg kalder "Længsel".
En minitekstil er i denne henseende 20x20x20 - men må gerne være mindre.
Jeg håber, du får tid og mulighed for at se udstillingen enten i Jylland eller i København.
Fredag d. 3. oktober åbner udstillingen igen - denne gang i Rundetårn i København, og der slutter udstillingen søndag d. 2. november.
Det er dansk Tekstillaug, der står for udstillingerne og for udvælgelsen af værker. Censureringens dommere var Anne Bjørn, Ruth Fabricius og Lizzie Damgård. De har antaget værker fra over 50 deltagere.
Også denne gang er der inviteret kunstnere, der udstiller større værker. I Dansk Tekstillaugs medlemsblad Rapporter 3/14 er der vist en del billeder fra en minitekstiludstilling sidste år i Polen, som laugets studietur besøgte. Det ser spændende ud!
Jeg selv har fået antaget 3 minitekstiler, som er sammenhængende i tema: Lad dialogen blomstre!
Gennem nogle år har jeg eksperimenteret med formatet, for det er overhovedet ikke nemt med det lille format. De fleste er endt som "fraklip", men man har jo lært noget hver gang.
Flere af mine kolleger fra tekstilgruppen har også fået antaget deres ting, så vi glæder os meget.
Jeg har lavet en enkelt minitekstil siden, som jeg kalder "Længsel".
En minitekstil er i denne henseende 20x20x20 - men må gerne være mindre.
Jeg håber, du får tid og mulighed for at se udstillingen enten i Jylland eller i København.
tirsdag den 27. maj 2014
Tusind og en hat
Tusind og en hat.
SÅ mange hatte er der nu ikke på hatteudstillingen i Rundetårn - der er faktisk 180 hatte. Men det er også så mange, at man som gæst får et godt indtryk af, hvor mangfoldige anvendelser hatte har haft - og har. Michael Müller omtaler i sin anmeldelse i Weekendavisen d. 9. maj de hatte, han kalder erhvervsmarkører, og som vi kender bl.a. fra politikasketten, men hvortil jeg tænker, at man også sådan lidt humoristisk kan henregne dronningens , ja, kongehusets hatte.
I samme anmeldelse kan man læse, at der er fundet mumier i Kina, som er 3000 år gamle, og de bar faktisk hatte i deres grave. I Danmark kender vi også huer fra bronzealderen, og hatte og huer til mænd fra middelalderen for at kunne undgå, at Gud kunne læse deres tanker. Kvinderne gik med kyser for ikke at fremstå som syndige.
Udstillingen samler sig om nogle cirkler med særlige temaer - en for eksempel med hatte fra filmens verden, mens en anden cirkel indeholder hatte til fri afprøvning. De var nu lidt kedelige. Jeg husker mange muntre episoder, når jeg var med min mor i byen, og hun garanteret i Illum eller andetsteds skulle prøve hatte. Jo vildere, jo bedre!
Udstillingen lukker d. 15. juni.
I går fik jeg så nogle gamle aviser i hænderne. De var fra 1949/1950. I Politiken d. 26/8-49 finder jeg en artikel "2500 sting for at sy en hat". Den er skrevet i anledning af, at "Illum i går havde premiére på en sæson med mange spøgefulde indfald", og den fortæller om præsentationen af nye hatte for københavnerinderne, som vil blive mere og mere fortryllede. Klokkehatte er den store mode, og de er særligt indsmigrende, når de kokette og skæve hjelme sys af langhåret melusine. Der er billede af en hat, som er kreeret af Rose Valois, hvor garnituren er Matisseinspireret, og der blev ved samme lejlighed præsenteret originalmodeller fra Maud Roser - navnlig en tricorne af brunt silkesatin overdrysset med sorte perler bliver fremhævet som uundværlig i en hattekollektion.
I dag kender vi så lidt til alle disse hatte, deres funktioner og betydninger og materialer, men i min barndom var det stadig helt almindeligt at gå med hat. Min mormor havde som enke altid en sort hat med slør, men da hun senere blev gift i USA, så kom hun hjem på besøg med en rosafarvet "pilleæske" med rosafarvet slør. Familien var rystet! Det var i begyndelsen af 60'erne.
onsdag den 26. marts 2014
Sashiko fortsat ...
Når jeg er på hovedbiblioteket i Gentofte, så læser jeg altid det svenske vævemagasin "VÄV". I nr. 1 2014 var der en omtale af udstillingen på Murberget med nogle fine billeder fra udstillingen. Så kik efter det på jeres eget bibliotek, hvis du er interesseret.
tirsdag den 25. marts 2014
Mongolsk filt.
D. 13. februar 2013 skrev jeg her på bloggen om filt i Mongoliet. Men den mongolske filt er så uhyre spændende at vende tilbage til, og da Hovedstadens Husflid for nylig inviterede til et foredrag af Tangad Danaajav, professor, etnolog og kunstner fra Mongoliet, ja så var foredragssalen i Valby naturligvis fuld.
Jeg havde fra en god ven hørt, at han og hans hustru var på Gotland, hvor hans datter var tolk. Hun er bosiddende i Sverige. Men nu var de altså her, og nu var det en søn, der tolkede fra mongolsk til engelsk. Tangads hustru er operasanger, og hun sluttede foredraget af med en lille sang. Foredraget var ledsaget af billeder, hvor man fik et godt indtryk af det specielle mongolske: Den hvide uld og de påsyede ofte geometriske figurer. Tangad viste et tæppe, han havde arbejdet på i 4 år. På den hvide filt var der syet et mønster af bølger. Vi spurgte, hvad han syede med, og han svarede som den naturligste sag af verden, at han syede med kameltråd! Så er der lige pludselig meget langt til Mongoliet ….
I Mongoliet er filt det største tekstile håndværk, som før i tiden udførtes i fællesskab, når tiden efter høst tillod det. Nu er der stadigvæk steder, hvor der filtes i fællesskab, men der filtes altså også hos enkeltpersoner. De mongolske får giver en særlig kraftig og fortrinsvis hvid uld, som behandles med den største omhu. Under arbejdet har man gennem århundreder velsignet ulden undervejs i arbejdet, og selv om Tangad ikke nævnte det, så fik jeg en fornemmelse af, at velsignelserne sagtens kunne forekomme i vore dage.
I bogen "Nomadic Felts" af Stephanie Bunn, The British Museum Press, er der et helt kapitel om mongolsk filt, og der er faktisk gengivet nogle af de velsignelser, som kan følge ulden.
I kan finde Tangad på www.TANGAD.net
Da vi den eftermiddag gik hjem fra foredraget, så jeg den lille mongolske familie, Tangad med sin mongolske "kalot", skrå over gaden som en helt almindelig og så alligevel helt helt ualmindelig familie fra en eventyrlig verden, som havde drysset lidt hvid trylleuld ned over os.
Jeg havde fra en god ven hørt, at han og hans hustru var på Gotland, hvor hans datter var tolk. Hun er bosiddende i Sverige. Men nu var de altså her, og nu var det en søn, der tolkede fra mongolsk til engelsk. Tangads hustru er operasanger, og hun sluttede foredraget af med en lille sang. Foredraget var ledsaget af billeder, hvor man fik et godt indtryk af det specielle mongolske: Den hvide uld og de påsyede ofte geometriske figurer. Tangad viste et tæppe, han havde arbejdet på i 4 år. På den hvide filt var der syet et mønster af bølger. Vi spurgte, hvad han syede med, og han svarede som den naturligste sag af verden, at han syede med kameltråd! Så er der lige pludselig meget langt til Mongoliet ….
I Mongoliet er filt det største tekstile håndværk, som før i tiden udførtes i fællesskab, når tiden efter høst tillod det. Nu er der stadigvæk steder, hvor der filtes i fællesskab, men der filtes altså også hos enkeltpersoner. De mongolske får giver en særlig kraftig og fortrinsvis hvid uld, som behandles med den største omhu. Under arbejdet har man gennem århundreder velsignet ulden undervejs i arbejdet, og selv om Tangad ikke nævnte det, så fik jeg en fornemmelse af, at velsignelserne sagtens kunne forekomme i vore dage.
I bogen "Nomadic Felts" af Stephanie Bunn, The British Museum Press, er der et helt kapitel om mongolsk filt, og der er faktisk gengivet nogle af de velsignelser, som kan følge ulden.
I kan finde Tangad på www.TANGAD.net
Da vi den eftermiddag gik hjem fra foredraget, så jeg den lille mongolske familie, Tangad med sin mongolske "kalot", skrå over gaden som en helt almindelig og så alligevel helt helt ualmindelig familie fra en eventyrlig verden, som havde drysset lidt hvid trylleuld ned over os.
Sashiko fortsat ...
Forleden var jeg sammen med nogle kolleger, som alle arbejder med strik, broderi, filt m.m. En af dem havde en ensfarvet jakke på, som hun havde broderet nogle enkelte felter på i sashiko. Det var meget smukt og enkelt. Blot en idé, som er overkommelig men som også kan forandre et klædningsstykke til noget helt særligt.
Samtidigt blev jeg opmærksom på, at i Hemslöjden 04/5 er der en artikel "Blå sashiko, grøn te", som handler om sashiko og parret Hisako og Takashi Hagiwara fra Japan. Det er det par, som for nylig udstillede og holdt workshops på Murberget i Sverige, og som jeg tidligere har skrevet om.
Samtidigt blev jeg opmærksom på, at i Hemslöjden 04/5 er der en artikel "Blå sashiko, grøn te", som handler om sashiko og parret Hisako og Takashi Hagiwara fra Japan. Det er det par, som for nylig udstillede og holdt workshops på Murberget i Sverige, og som jeg tidligere har skrevet om.
torsdag den 9. januar 2014
forsøg med sashiko
På hjemmesiden www.murberget.se kan man se flere billeder fra udstillingen på Murberget med japanske tekstiler.
Abonner på:
Opslag (Atom)