I Härnösand i Sverige er der for øjeblikket på Murberget en udstilling med japanske broderier. Det drejer sig om eksempler på den gamle, japanske teknik Sashiko (m. tryk på første stavelse). Det er en 1000 år gammel broderiteknik, som stammer fra de nordlige dele af Japan. Den klassiske udgave er et hvidt broderi på indigoblå tekstil, en teknik som ofte også er blevet anvendt til at lappe tøj med. Teknikken består udelukkende af stikkesting syet i geometriske mønstre.
I forbindelse med udstillingen kom Hisako Hagiwara fra Japan med nogle af sine tekstiler, og hun holdt foredrag og workshops i forbindelse med udstillingen. Udstillingen slutter d. 12/1-14, så for så vidt kan man jo godt nå at se udstillingen. Der er kun lige det, at der er meget langt til Härnösand! Der er et interview med Hisako Hagiwara i Hemslöjd dec. 2013.
Jeg har i nogen tid arbejdet lidt med teknikken - og broderet på mørkeblå filt med hvid hør eller guld- eller sølvtråd. Hasiko broderer gerne over store arealer med lange lige linier, som hun pointerer ikke skal være for regelmæssige. Heldigvis - det ser nemlig bare nemt ud, men i virkeligheden skal man holde tungen lige i munden.
Jeg har lånt et par bøger på biblioteket om sashiko, men det er populære håndarbejdsbøger, som ikke siger mig noget. Derimod har jeg af Ninna Stryhn lånt en fin og enkel bog, som hun fandt i Berlin. Det forekommer mig, at jeg har set den i en svensk udgave. Bogen hedder Sashiko og er skrevet af Agnès Delage-Calvet. Haupt Verlag 2007.
Lige efter jul lægger jeg nogle billeder ud dels fra udstillingen, dels fra mine egne eksperimenter.
Jeg ønsker alle en rigtig glædelig og glad jul og et godt og inspirerende nytår.
mandag den 23. december 2013
lørdag den 19. oktober 2013
Ny bog om filt i det nordlige europa
Modern felt from Northern Europe
Det er Kyoko Fridén, som har udgivet en lille, æstetisk bog om filt i Nordeuropa. Bogen er skrevet på japansk men har enkelte engelske tekster. Det sproglige er nu ingen absolut hindring for tilgængeligheden, for bogen er fuld af billeder, som taler deres eget sprog. Kyoko bor i Sverige, så vidt jeg ved.
De kunstnere, der er omtalt, er:
Veronica Skytt
Yvonne Habbe
Charlotte Buch
Lene Frantzen
Elina Saari
Annette Quentin-Stoll og
Lisa Klakulak.
Der er et righoldigt udvalg af fotografier af den enkelte filters værker, og så en lille og præcis præsentation på engelsk af hver af de repræsenterede filtere.
Gunilla Paetau Sjöberg omtales i et særligt kapitel, som omhandler de historiske aspekter omkring filt i Nordeuropa. Hendes bog"Tova - gammal teknik på nytt sätt (udgivet af natur og kultur/fakta 1994) omtales på japansk, men også hun præsenteres på engelsk, og en hel del billeder illustrerer hendes værker.
Bogen slutter med et rigt illustreret kapitel om virksomheder, der bearbejder uld, og om forretninger, som sælger kunsthåndværk i Sverige.
Hvis nogen undrer sig over, hvorfor Lisa Klakulak er med som europæisk filter, så er det oplagt - jeg undrer mig i hvert fald. Ganske vist mener jeg at kunne huske, at hun har europæiske aner, men kan det virkelig være begrundelsen?
Jeg har kikket meget på omslagsbilledet, og det kan jo være noteret et sted i bogen på japansk, men jeg kan ikke direkte finde, hvor billedet stammer fra. Jeg er nu ret sikker på, at det er et billede af Filtmakeriet, som ejes af Veronica Skytt.
ISBN978-4-89511-237-6
2013 Mariashobo Printed in Japan
Det er Kyoko Fridén, som har udgivet en lille, æstetisk bog om filt i Nordeuropa. Bogen er skrevet på japansk men har enkelte engelske tekster. Det sproglige er nu ingen absolut hindring for tilgængeligheden, for bogen er fuld af billeder, som taler deres eget sprog. Kyoko bor i Sverige, så vidt jeg ved.
De kunstnere, der er omtalt, er:
Veronica Skytt
Yvonne Habbe
Charlotte Buch
Lene Frantzen
Elina Saari
Annette Quentin-Stoll og
Lisa Klakulak.
Der er et righoldigt udvalg af fotografier af den enkelte filters værker, og så en lille og præcis præsentation på engelsk af hver af de repræsenterede filtere.
Gunilla Paetau Sjöberg omtales i et særligt kapitel, som omhandler de historiske aspekter omkring filt i Nordeuropa. Hendes bog"Tova - gammal teknik på nytt sätt (udgivet af natur og kultur/fakta 1994) omtales på japansk, men også hun præsenteres på engelsk, og en hel del billeder illustrerer hendes værker.
Bogen slutter med et rigt illustreret kapitel om virksomheder, der bearbejder uld, og om forretninger, som sælger kunsthåndværk i Sverige.
Hvis nogen undrer sig over, hvorfor Lisa Klakulak er med som europæisk filter, så er det oplagt - jeg undrer mig i hvert fald. Ganske vist mener jeg at kunne huske, at hun har europæiske aner, men kan det virkelig være begrundelsen?
Jeg har kikket meget på omslagsbilledet, og det kan jo være noteret et sted i bogen på japansk, men jeg kan ikke direkte finde, hvor billedet stammer fra. Jeg er nu ret sikker på, at det er et billede af Filtmakeriet, som ejes af Veronica Skytt.
ISBN978-4-89511-237-6
2013 Mariashobo Printed in Japan
Smykkehistorier
I weekendavisens kulturtillæg fra d. 4/10-13 er der en grundig og fin omtale af en ny bog om smykker. Forfatteren er Petra Ahde-Deal, og bogen hedder Women and Jewelry. A Social Approach to Wearing and Possessing Jewelry.
Petra Ahde-Deal er uddannet guldsmed og designforsker. Hun bor for øjeblikket i København, men er født i Finland. Og i Finland er bogen blevet revet væk - en noget overraskende succes for et oprindeligt forskningsprojekt.
Hun beskriver tre værdier ved hverdagssmykker: En markedsværdi, en materiel værdi og endelig en subjektiv værdi. Det er særligt den sidste værdi, forfatteren og forskeren har beskæftiget sig med - den, hvor følelserne og minderne spiller hovedrollerne og ofte trækker tråde tilbage i familien.
Bogen er udgivet af Aalto University, 2013 og kan frit downloades eller købes for 35 euro via books.aalto.fi
Petra Ahde-Deal er uddannet guldsmed og designforsker. Hun bor for øjeblikket i København, men er født i Finland. Og i Finland er bogen blevet revet væk - en noget overraskende succes for et oprindeligt forskningsprojekt.
Hun beskriver tre værdier ved hverdagssmykker: En markedsværdi, en materiel værdi og endelig en subjektiv værdi. Det er særligt den sidste værdi, forfatteren og forskeren har beskæftiget sig med - den, hvor følelserne og minderne spiller hovedrollerne og ofte trækker tråde tilbage i familien.
Bogen er udgivet af Aalto University, 2013 og kan frit downloades eller købes for 35 euro via books.aalto.fi
Update kunstguide fra Elle Decoration Danmark, oktober 2013
I oktobernummeret Af Elle Decoration Danmark peges der på en ny tendens: Blød kunst.
De skriver, at "der bliver syet, strikket, filtet og broderet løs på den internationale kunstscene".
Der er vist adskillige eksempler f.eks. fra maleren og filteren Andreas Schulenburg og fra Gudrun Hasle, ordblind brodøse.
Der er også fine eksempler på, at broderede billeder i år for første gang i Sverige - har jeg hørt - er kommet gennem censuren til velrenommerede kunstudstillinger.
En tendens, der vækker glæde - og eftertanke!
De skriver, at "der bliver syet, strikket, filtet og broderet løs på den internationale kunstscene".
Der er vist adskillige eksempler f.eks. fra maleren og filteren Andreas Schulenburg og fra Gudrun Hasle, ordblind brodøse.
Der er også fine eksempler på, at broderede billeder i år for første gang i Sverige - har jeg hørt - er kommet gennem censuren til velrenommerede kunstudstillinger.
En tendens, der vækker glæde - og eftertanke!
torsdag den 12. september 2013
Tekstil Bog- og Blogdag d. 28. september
Lørdag d. 28. september mellem 10 og 15 er der tekstil bog- og blogdag på biblioteket på Rentemestervej 76, 2400 NV. www.bibliotek.kk.dk/bib.
Her bliver der rig lejlighed til at fordybe sig i de dejligste tekstile bøger fra danske kunsthåndværkere, forlag og foreninger.
Huset vil syde af aktiviteter. Der er workshops, Speakers' Corner og på 3. sal stande, hvor forlag, foreninger og forhandlere præsenterer og sælger tekstile produktioner.
Jeg selv er med i Tekstil-Cirklens stand, hvor jeg har nogle armbånd med af forskellig slags. Der er ikke ret meget plads til os 4-5 fra gruppen, så vi må koncentrere os om mindre ting. Men jeg er sikker på, at det bliver en spændende og hyggelig dag med mange muligheder for at fordybe sig i det tekstile univers.
Her bliver der rig lejlighed til at fordybe sig i de dejligste tekstile bøger fra danske kunsthåndværkere, forlag og foreninger.
Huset vil syde af aktiviteter. Der er workshops, Speakers' Corner og på 3. sal stande, hvor forlag, foreninger og forhandlere præsenterer og sælger tekstile produktioner.
Jeg selv er med i Tekstil-Cirklens stand, hvor jeg har nogle armbånd med af forskellig slags. Der er ikke ret meget plads til os 4-5 fra gruppen, så vi må koncentrere os om mindre ting. Men jeg er sikker på, at det bliver en spændende og hyggelig dag med mange muligheder for at fordybe sig i det tekstile univers.
mandag den 2. september 2013
Marks and individual development - course in color, composition and design
I begyndelsen af august lykkedes det endelig for en lille gruppe filtere at etablere et kursus med tekstilkunstneren Jeanette Appleton på Ryomgård på Mols.
Vi var 10 ialt: 2 fra Island, 1 fra Sverige og resten danskere, som mødtes i strålende solskin. Og solen skinnede alle dage, mens vi arbejdede med udsigt til marker og himmel og fasaner.
De første dage gik med at tegne ved f.eks. at gnide med en kulstift på papir med træ eller fliser som underlag. Vi lavede collager af forskellige billedstumper og vi rev forskellige kvaliteter og nuancer i hvidt papir. Timerne fløj. Så lavede vi lidt mere målrettede skitser, som vi klippede i og satte sammen igen på forskellig vis, og først på det tidspunkt kom ulden frem. Vi var nu blevet opmærksomme på, hvor på skitsen, vi kunne finde særlige marks, som var værd at fremhæve. Det fortsatte i filten. Vi klippede i forfilten, lagde til og trak fra og vendte på hovedet, ind til vi besluttede os for at filte stykket færdigt.
Jeg tror, det kom bag på os alle, når vi så det færdige resultat - den slags havde vi aldrig lavet før! Er det virkelig mig, der har lavet det? Vi kom hjem med de mest inspirerende prøvestykker og 1000 ideer flyvende rundt i hovedet. Nu begynder tingene at falde lidt på plads, og jeg kan allerede nu se, at jeg næppe kommer til at filte som før. Jeg forholder mig langt friere til kompositionen og virkemidlerne, og så længe, der er tale om forfilt, kan man så at sige arbejde som en maler.
Det sker nu og da, at Jeanette Appleton har to-dages kurser i forskellige sammenhænge, og det vil jeg håbe, at mange får lejlighed til. Det her var et længere kursus, som vi besluttede at arbejde videre med på Island om 2 år. Det gav en fornemmelse af, at vi må udnytte den mellemliggende tid optimalt og ganske stille glæde os til at arbejde videre og dybere med komposition - og da med en erfaringsbagage at trække på.
Selve Ryomgård viste sig at være ikke bare et smukt sted, men også særdeles velegnet til arbejde med filt. Der var et dejligt stort og lyst arbejdsrum og store borde til alle. Vi havde entreret med et ægtepar i nærheden, som bagte brød til os og kom med dejlig middagsmad hver aften - og kornet bølgede !!!
Jeg har kikket på mine billeder, men der er ikke rigtigt nogen billeder, der tydeligt nok viser processen. Det kommer sikkert en dag, og så lægger jeg det naturligvis ud.
God sensommer!
søndag den 1. september 2013
Grønland
Min ferie gik i år til Grønland med besøg i Nuuk og efterfølgende sejltur nordpå til Diskobugten og Jacobshavn. Det var ikke en tur, der særligt fokuserede på kunsthåndværk, men det lykkedes alligevel at få nogle fine tekstile oplevelser.
Den første kom ret uventet. Den første formiddag ville vi spadsere hen til Hans Egedes Kirke. Det viste sig, at der var festgudstjeneste, så vi satte os stille ned og blev der. Det er ikke ret mange år siden, at grønlænderne fik deres bibel og salmebog på grønlandsk, og de sang og sang mange vers og forunderligt langsomt. Det var meget smukt. Alle mændene var i kridhvide anorakker og kvinderne i kamikker, sælskindsbukser og store perlekraver - et helt utroligt smukt syn uden museumsassociationer overhovedet! Det viste sig at være 50 års jubilæum for fanger- og fiskerforeningen - et højtideligt og skæbnetungt jubilæum, følte man.
Der var flere steder med forskelligt kunsthåndværk - mest sælskind og perler og smykker skåret i hvaltand f.eks. Jeg købte nogle små benperler til lukninger i halskæder og armbånd, og flere købte armbånd i samme materiale. Enkelte steder var der en smule moskusgarn, og et sted en hel forretning med moskusgarn. Flere steder kunne man købe armbånd, som var hæklede i moskusgarn med lidt perler på. De var meget populære - dog uden at man vidste, hvad det egentlig var for materiale.
Flere gange tænkte jeg, at lige her et eller andet sted bor sikkert en fantastisk tekstilkunstner, men ved sådanne korte besøg, hvor temaet er et andet, så må man bare nyde alle de mange indtryk. Det blev isbjergene, som kom til at betyde mest for mig. Jeg havde aldrig forestillet mig dem så store, så majestætiske, så farverige og så smukke, og jeg blev nærmest bombarderet med billeder hele døgnet. Jeg boede nemlig ved havneindløbet til Jacobshavn og kunne se, hvordan man hele tiden var optaget af at skubbe isbjerge væk, så de store containerskibe kunne komme ind og ud - alt imens hvalerne gled mægtige gennem vandet lidt længere ude.
Vel hjemme igen har jeg arbejdet med isbjergenes former og farver - en inspiration som synes uendelig lige nu i hvert fald.
Senere på sommeren deltog jeg i et kursus med Jeanette Appleton i komposition i filt - det vender jeg tilbage til lidt senere.
Den første kom ret uventet. Den første formiddag ville vi spadsere hen til Hans Egedes Kirke. Det viste sig, at der var festgudstjeneste, så vi satte os stille ned og blev der. Det er ikke ret mange år siden, at grønlænderne fik deres bibel og salmebog på grønlandsk, og de sang og sang mange vers og forunderligt langsomt. Det var meget smukt. Alle mændene var i kridhvide anorakker og kvinderne i kamikker, sælskindsbukser og store perlekraver - et helt utroligt smukt syn uden museumsassociationer overhovedet! Det viste sig at være 50 års jubilæum for fanger- og fiskerforeningen - et højtideligt og skæbnetungt jubilæum, følte man.
Der var flere steder med forskelligt kunsthåndværk - mest sælskind og perler og smykker skåret i hvaltand f.eks. Jeg købte nogle små benperler til lukninger i halskæder og armbånd, og flere købte armbånd i samme materiale. Enkelte steder var der en smule moskusgarn, og et sted en hel forretning med moskusgarn. Flere steder kunne man købe armbånd, som var hæklede i moskusgarn med lidt perler på. De var meget populære - dog uden at man vidste, hvad det egentlig var for materiale.
Flere gange tænkte jeg, at lige her et eller andet sted bor sikkert en fantastisk tekstilkunstner, men ved sådanne korte besøg, hvor temaet er et andet, så må man bare nyde alle de mange indtryk. Det blev isbjergene, som kom til at betyde mest for mig. Jeg havde aldrig forestillet mig dem så store, så majestætiske, så farverige og så smukke, og jeg blev nærmest bombarderet med billeder hele døgnet. Jeg boede nemlig ved havneindløbet til Jacobshavn og kunne se, hvordan man hele tiden var optaget af at skubbe isbjerge væk, så de store containerskibe kunne komme ind og ud - alt imens hvalerne gled mægtige gennem vandet lidt længere ude.
Vel hjemme igen har jeg arbejdet med isbjergenes former og farver - en inspiration som synes uendelig lige nu i hvert fald.
Senere på sommeren deltog jeg i et kursus med Jeanette Appleton i komposition i filt - det vender jeg tilbage til lidt senere.
onsdag den 5. juni 2013
Flere armbånd
lørdag den 25. maj 2013
Ny serie armbånd
For nogle år siden arbejdede jeg meget med italiensk silke filtet på merinould. Jeg har stadig nogle rester af den fine silke. Nu har jeg lavet en serie armbånd med silke hist og her både uden på armbåndet og indeni, og så har jeg broderet med guld og sølv, hørgarner og perler. Det morer mig meget. Midt i det hele så jeg forleden en bog fra Afrika et sted med malede huse i jordfarver, rust og violblå. Jeg fandt en perle, som så meget afrikansk ud, og her er så resultatet. En hvid håndspunden silketråd er filtet ind i den sorte merino, og derefter er der broderet med hørgarner.
Tidligere har jeg arbejdet en del med broderi i ikke-færdigtfiltede emner, så broderiet så at sige næsten ikke ses men giver karakter til visse områder. Her er der fortrinsvis broderi på det færdige emne, og det giver forunderlige og indimellem helt eventyrlige resultater. Nu om stunder broderes der meget - og meget smukt - på maskine også på filt, og virkningerne er helt, helt anderledes.
I virkeligheden har mit udgangspunkt altid været, at filten skulle tale for sig selv i al sin enkelhed og uden dikkedarer. Så filtede jeg et armbånd i moskusuld, som jeg broderede på - det var jo allerede meget - og fik en kommentar fra en yderst kyndig kollega: Det mangler noget bling! Da jeg var kommet mig af min befippelse, så åbnede der sig nye døre med bling og meget mere, og jeg tror egentlig ikke, at jeg nogensinde vender fuldt og helt tilbage til mit udgangspunkt med den strenge, skandinaviske enkelhed. Det er på den anden side altid en overvejelse værd, om ulden/silken fungerer i sin egen ret, eller om den vinder noget som helst med bling eller andre påhit. Men somme tider er det i hvert fald fantastisk at blive skubbet ud over kanten.
mandag den 1. april 2013
Moskusgarn
Da jeg var på Grønland i februar sidste år, købte jeg noget strikkegarn i moskus. Ikke fordi jeg strikker ret meget, men jeg tænkte, at jeg måske kunne brodere med det. Og det har jeg gjort. Jeg har også hæklet en krave i det, den er meget smuk alene på grund af det vidunderlige materiale. Men jeg anede ikke, hvad det sted hed, hvor jeg købte garnet.
Via min rejseleder har jeg nu fundet frem til Birthe, som ejer den lille virksomhed. Jeg havde nemlig i mellemtiden sammenlignet kvaliteten med andre moskusgarner og forstod, at det her var noget særligt.
Nu har jeg lige fået noget lidt tykkere, totrådet moskusgarn sendende fra hende, som jeg vil strikke en hue i. Men det er dyrt med moskusgarn. Det sidste her koster kr. 365,- pr. 50 gram - og det er endda billigere end garn andre steder fra. Det strækker langt, så man får meget ud af det, men det bedste er jo, at det er vidunderligt blødt og varmt - ja, det er nærmest ubeskriveligt!
Hvis I er interesserede i moskusuld eller moskusgarn, så kan i få det hos:
Birthe Melin Andersen
NIVIARSIAQ
B-1665Boks 159
3910 Kangerlussuaq
GRØNLAND
Mail: bma@niviarsiaq.gl
God fornøjelse!
Via min rejseleder har jeg nu fundet frem til Birthe, som ejer den lille virksomhed. Jeg havde nemlig i mellemtiden sammenlignet kvaliteten med andre moskusgarner og forstod, at det her var noget særligt.
Nu har jeg lige fået noget lidt tykkere, totrådet moskusgarn sendende fra hende, som jeg vil strikke en hue i. Men det er dyrt med moskusgarn. Det sidste her koster kr. 365,- pr. 50 gram - og det er endda billigere end garn andre steder fra. Det strækker langt, så man får meget ud af det, men det bedste er jo, at det er vidunderligt blødt og varmt - ja, det er nærmest ubeskriveligt!
Hvis I er interesserede i moskusuld eller moskusgarn, så kan i få det hos:
Birthe Melin Andersen
NIVIARSIAQ
B-1665Boks 159
3910 Kangerlussuaq
GRØNLAND
Mail: bma@niviarsiaq.gl
God fornøjelse!
onsdag den 13. februar 2013
Filt i Mongoliet
For snart mange år siden fik jeg af min lærer i filt, Lene Nielsen, et par håndfulde yakokseuld. I lang tid nænnede jeg ikke at bruge den, men jeg vidste, at ulden filtede meget godt, og en planlagt skål med moskusuld og stride dækhår ville kun nødigt filte. Så greb jeg til yakokseulden, resten var en leg. Jeg skal senere vende tilbage til, hvordan i alverden Lene lige havde lidt yakokseuld.
For nylig havde vi i min tekstilgruppe et tema om dukker. Ikke et tema, der lige umiddelbart vakte mine livsånder - og så dog. Jeg kom i hvert fald til at tænke på, at jeg engang for mange år siden på Nationalmuseet så en lille filtet pose med filtede hjælpeånder i fra en mongolsk shaman. Den er forøvrigt gengivet i Annette Damgaards bog om filt. Den stammer fra en af de to store dansk/centralasiatiske ekspeditioner i 30'erne med Henning Haslund-Christensen som ekspeditionsleder. Jeg har flere af hans bøger - dels nogle tidlige fra 30'erne, dels en fra 1945. Shamandukkerne lokkede mig til at genlæse bogen "Jabonah" af Henning Haslund-Christensen fra 1932, Nordisk Forlag, og det er eventyr fra første side - ud over stepperne går det. Sidst i bogen fortæller han om nogle forhandlinger, han har haft med de sovjetiske myndigheder i 1926. Sovjet havde på det tidspunkt erobret store dele af Mongoliet, og der gennemførtes nye sovjetiske systemer og love med stor voldsomhed. Og så skriver han:" Mongolerne var slet ikke glade for de nye love, der kom fra Rusland ... Værst var det med et forbud mod at lave filt. Filtteltet var uundværligt for deres nomadetilværelse, og filt måtte også anvendes til sadelunderlag, kamelsadler og andet. Påbudet var dikteret af ønsket om at få ulden til eksport. Det kunne sætte omsætningen med udlandet op og således gavne regeringshandelelen".
Det førte faktisk til, at nomadekulturen fik sit dødsstød, og det var netop også det af sovjet ønskede resultat. I store betonbyer kunne man langt nemmere styre mongolerne og kontrollere deres produktion. Ved sovjets fald fik mongolerne igen mulighed for i nogen udstrækning at flytte væk fra byerne og måske genoptage privat husdyrhold med adgang til egen uld.
Og så var det, at der blev sendt bud efter Lene Nielsen! De gamle mongolers store viden om deres uld og dens anvendelsesmuligheder var i nogen grad gået tabt, men man opdagede også, at man måtte anvende ulden til andre formål end tidligere, livet havde ændret sig. Lene rejste flere gange til Mongoliet og rådgav dem om uldens kvaliteter og muligheder i et mere moderne samfund.
Og på den vis endte et par håndfulde yakokseuld hos mig!
For nylig havde vi i min tekstilgruppe et tema om dukker. Ikke et tema, der lige umiddelbart vakte mine livsånder - og så dog. Jeg kom i hvert fald til at tænke på, at jeg engang for mange år siden på Nationalmuseet så en lille filtet pose med filtede hjælpeånder i fra en mongolsk shaman. Den er forøvrigt gengivet i Annette Damgaards bog om filt. Den stammer fra en af de to store dansk/centralasiatiske ekspeditioner i 30'erne med Henning Haslund-Christensen som ekspeditionsleder. Jeg har flere af hans bøger - dels nogle tidlige fra 30'erne, dels en fra 1945. Shamandukkerne lokkede mig til at genlæse bogen "Jabonah" af Henning Haslund-Christensen fra 1932, Nordisk Forlag, og det er eventyr fra første side - ud over stepperne går det. Sidst i bogen fortæller han om nogle forhandlinger, han har haft med de sovjetiske myndigheder i 1926. Sovjet havde på det tidspunkt erobret store dele af Mongoliet, og der gennemførtes nye sovjetiske systemer og love med stor voldsomhed. Og så skriver han:" Mongolerne var slet ikke glade for de nye love, der kom fra Rusland ... Værst var det med et forbud mod at lave filt. Filtteltet var uundværligt for deres nomadetilværelse, og filt måtte også anvendes til sadelunderlag, kamelsadler og andet. Påbudet var dikteret af ønsket om at få ulden til eksport. Det kunne sætte omsætningen med udlandet op og således gavne regeringshandelelen".
Det førte faktisk til, at nomadekulturen fik sit dødsstød, og det var netop også det af sovjet ønskede resultat. I store betonbyer kunne man langt nemmere styre mongolerne og kontrollere deres produktion. Ved sovjets fald fik mongolerne igen mulighed for i nogen udstrækning at flytte væk fra byerne og måske genoptage privat husdyrhold med adgang til egen uld.
Og så var det, at der blev sendt bud efter Lene Nielsen! De gamle mongolers store viden om deres uld og dens anvendelsesmuligheder var i nogen grad gået tabt, men man opdagede også, at man måtte anvende ulden til andre formål end tidligere, livet havde ændret sig. Lene rejste flere gange til Mongoliet og rådgav dem om uldens kvaliteter og muligheder i et mere moderne samfund.
Og på den vis endte et par håndfulde yakokseuld hos mig!
Abonner på:
Opslag (Atom)