For nogen tid siden gjorde min nære ven og kollega Yvonne Habbe på Gotland mig opmærksom på bogen "Broderede berättelser" af Britta Marakatt-Labba. Bogen er udgivet på forlaget Koncentrat. Britta er same, og hun broderer meget minimalistiske motiver fra det nordligste Sverige - for det meste akkurat så snedækket, som vi har det her i disse dage. Jeg er dybt berørt af hendes kunst. Så skete der det, at jeg forleden fik det nye program fra Skals - højskolen for design og håndarbejde. Og her finder jeg så et broderikursus, hvor Britta er lærer. Det foregår i uge 37.
Jeg selv er jo ikke brodøse, men jeg er lidt optaget af at brodere på filten ved særlige lejligheder. Jeg holder meget af at brodere, men det er nu ingen nem sag at anvende frit broderi, men øvelse gør mester!
Jeg var for nylig på et weekendkursus i frit broderi her i København med den svenske Elsa Agelii, og det var meget morsomt at blive udfordret. Men hvorom alting er, så er jeg filter. Men der er i Danmark mange dygtige brodøser, så hold øje med, hvad der sker på det område, for det er meget spændende.
mandag den 10. december 2012
søndag den 9. december 2012
Ekstra åbning på juleværkstedet og GOD JUL
Fredag d. 14. december har jeg ekstraordinært åbent på juleværkstedet. Jeg fik nemlig en del bestillinger, og flere kommer den fredag og henter deres ting. Og så er jeg her jo , og det vil være hyggeligt, hvis nogen kikker inden for mellem kl. 12 og kl. 17 blot for at lige se hinanden inden jul - eller måske også for at finde en enkelt julegave.
Det foregår på Dalstrøget 21 i Dyssegård - om sneen altså tillader dig at finde vej!
Her vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle læsere en rigtig god jul og et dejligt nytår med tak for al den interesse, der har været i årets løb for min lille tekstile blog.
Det foregår på Dalstrøget 21 i Dyssegård - om sneen altså tillader dig at finde vej!
Her vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle læsere en rigtig god jul og et dejligt nytår med tak for al den interesse, der har været i årets løb for min lille tekstile blog.
mandag den 5. november 2012
moskusuld
Gennem nogen tid har der jævnligt været afholdt strikkecafeer på Nordatlantens Brygge. Den næstsidste i år fandt sted i går d. 4. november og den sidste i år løber af stablen d. 2. december. Du kan finde mere om det på Nordatlantens Brygges hjemmeside. I december vil cafeen handle om strikkede julekugler.
I går var det grønlænderen Anita Høegh, som fortalte om indsamling og forarbejdning af moskusulden og om salg i virksomheden/forretningen Qiviut, som ligger i Sissimiut. www.qiviut.gl. Hun medbragte masser af spundet moskusuld - også i farver. Og dertil mange forskellige slags strikkede og vævede ting til salg - og der blev handlet flittigt.
Anita Høegh lod forstå, at man ikke kunne filte med moskusulden, og det er i og for sig rigtigt. Inderulden er så glat og blød og uden "modhager", at den ikke lader sig filte. Men lægges den på et tyndt lag uld - merino f.eks. - så er det arbejdsomt, men det lader sig gøre.
Måske har du lagt mærke til, at strikkegarnet i den naturlige farve er meget ens i farven, der er ingen synlige nuancer i det enkelte bundt strikkegarn. Det er der heller ikke i inderulden, hvis den er kartet. Så hvis du vil bevare uldens naturlige farvespil, så køb den u k a r t e t.
Anita fortalte også, at alle dækhår barberes af skindet og smides væk. Hvis du finder ukartet moskusuld, og der er lidt dækhår i, så gem dækhårene. De kan godt filtes ind med en anelse merino, og dækhårene kan give struktur og farvespil.
Moskusuld er dyre sager, så du skal næppe forestille dig at strikke store sweaters eller filte jakker. Dertil kommer, at ulden ikke er slidstærk, men utrolig let og varm og vandskyende. Da jeg var i Grønland i februar, så havde vores kvindelige slædekusk en hue på strikket i moskusuld, mens vi andre havde strikhuer og forede hætter, og hvad ved jeg. Hun havde haft den i mange år, og hun var den eneste, der ikke frøs om hovedet. Og huen har næppe vejet så meget, så min brevvægt ville kunne måle det! Men garnet dur altså ikke til at strikke strømper i.
Priseksempler fra strikkecafeen: En færdigstrikket hue i moskusuld kostede omkring kr. 750,-, og 200 gr. ukartet uld kostede kr. 550,-.
Der er i dag ca. 20.000 moskusokser i Grønland - alle efterkommere af 24 dyr, som via Københavns Zoo blev fragtet fra Østgrønland til Vestgrønland - så de trives altså. Men Anita fortale, at hvert dyr ikke giver så meget inderuld, som tidligere, og man mener, det er på grund af det varmere klima. Inderulden udvikles i særlig grad i stærk kulde i det tidligste efterår.
Men du kan ikke forestille dig, hvor vidunderlige de fremtræder i det snedækkede. grønlandske landskab!
I går var det grønlænderen Anita Høegh, som fortalte om indsamling og forarbejdning af moskusulden og om salg i virksomheden/forretningen Qiviut, som ligger i Sissimiut. www.qiviut.gl. Hun medbragte masser af spundet moskusuld - også i farver. Og dertil mange forskellige slags strikkede og vævede ting til salg - og der blev handlet flittigt.
Anita Høegh lod forstå, at man ikke kunne filte med moskusulden, og det er i og for sig rigtigt. Inderulden er så glat og blød og uden "modhager", at den ikke lader sig filte. Men lægges den på et tyndt lag uld - merino f.eks. - så er det arbejdsomt, men det lader sig gøre.
Måske har du lagt mærke til, at strikkegarnet i den naturlige farve er meget ens i farven, der er ingen synlige nuancer i det enkelte bundt strikkegarn. Det er der heller ikke i inderulden, hvis den er kartet. Så hvis du vil bevare uldens naturlige farvespil, så køb den u k a r t e t.
Anita fortalte også, at alle dækhår barberes af skindet og smides væk. Hvis du finder ukartet moskusuld, og der er lidt dækhår i, så gem dækhårene. De kan godt filtes ind med en anelse merino, og dækhårene kan give struktur og farvespil.
Moskusuld er dyre sager, så du skal næppe forestille dig at strikke store sweaters eller filte jakker. Dertil kommer, at ulden ikke er slidstærk, men utrolig let og varm og vandskyende. Da jeg var i Grønland i februar, så havde vores kvindelige slædekusk en hue på strikket i moskusuld, mens vi andre havde strikhuer og forede hætter, og hvad ved jeg. Hun havde haft den i mange år, og hun var den eneste, der ikke frøs om hovedet. Og huen har næppe vejet så meget, så min brevvægt ville kunne måle det! Men garnet dur altså ikke til at strikke strømper i.
Priseksempler fra strikkecafeen: En færdigstrikket hue i moskusuld kostede omkring kr. 750,-, og 200 gr. ukartet uld kostede kr. 550,-.
Der er i dag ca. 20.000 moskusokser i Grønland - alle efterkommere af 24 dyr, som via Københavns Zoo blev fragtet fra Østgrønland til Vestgrønland - så de trives altså. Men Anita fortale, at hvert dyr ikke giver så meget inderuld, som tidligere, og man mener, det er på grund af det varmere klima. Inderulden udvikles i særlig grad i stærk kulde i det tidligste efterår.
Men du kan ikke forestille dig, hvor vidunderlige de fremtræder i det snedækkede. grønlandske landskab!
fredag den 26. oktober 2012
Juleværksted
Selv om vi end ikke er ude af oktober måned, så er mit arbejde i forbindelse med mit åbne juleværksted forlængst gået i gang. Ja, i virkeligheden arbejder jeg jo hele tiden, men forår og sommer er det mest af eksperimenterende art. Det er SÅ morsomt, selv om noget ender i skraldebøtten.
I sommer har jeg været meget optaget af at VIKLE. Jeg har altid været fascineret af, at vævere - når de ville væve striber - først viklede med garnet på et stykke karton for at sikre sig, at stribernes indbyrdes forhold var i orden. Den tekstilgruppe, jeg er medlem af, besøgte i sommer vores svenske medlem Elisabeth Kalvenes-Skallsjö. I hendes værksted faldt vi alle over nogle små brocher, som viste sig at være viklede på en tyk tråd, rullet sammen som en spiral og derefter færdiggjort som broche. Nogen tid efter spøgte de der viklede tråde stadig, og jeg fandt ikke rigtigt noget tykt garn til at vikle på, men derimod noget rund hatteelastik. Det lagde jeg 3-dobbelt, og så viklede jeg. Det blev smukt, men det krøllede sammen på sin egen måde, elastik er ikke til at tæmme. Det summede jeg på i nogle dage og fandt så en måde at lukke elastikken på, så jeg bare viklede hele vejen rundt. Først viklede jeg armbånd, men når man trak i elastikken, så gik beviklingerne fra hinanden! Nu har jeg viklet nogle halssmykker, som holder. De fremtræder tredimensionelle, fordi elastikken bestemmer formen, men jeg er også fortsat bl.a. med at vikle mindre områder på slendrede kæder. Det er stadigvæk en inspirerende teknik, synes jeg.
Men lige nu filter jeg som sædvanlig mest med uld og silke. Jeg har også stadig en del moskusuld, som jeg meget gerne vil arbejde med, selv om det faktisk er ret besværligt. Det er ikke så meget for at filte, det vil meget hellere glide rundt som en klat smør, men det er et vidunderligt materiale at have i hænderne, og det er også meget smukt og blødt netop til smykker. Den moskusuld købte jeg på Grønland, og den er ukartet. Det er hele hemmeligheden ved det smukke udtryk, for hvis ulden kartes, bliver den helt ensartet i farven - akkurat ligesom strikkegarn i moskusuld.
Vil du høre nærmere om juleværkstedet, så kontakt mig gerne på mailen.
I sommer har jeg været meget optaget af at VIKLE. Jeg har altid været fascineret af, at vævere - når de ville væve striber - først viklede med garnet på et stykke karton for at sikre sig, at stribernes indbyrdes forhold var i orden. Den tekstilgruppe, jeg er medlem af, besøgte i sommer vores svenske medlem Elisabeth Kalvenes-Skallsjö. I hendes værksted faldt vi alle over nogle små brocher, som viste sig at være viklede på en tyk tråd, rullet sammen som en spiral og derefter færdiggjort som broche. Nogen tid efter spøgte de der viklede tråde stadig, og jeg fandt ikke rigtigt noget tykt garn til at vikle på, men derimod noget rund hatteelastik. Det lagde jeg 3-dobbelt, og så viklede jeg. Det blev smukt, men det krøllede sammen på sin egen måde, elastik er ikke til at tæmme. Det summede jeg på i nogle dage og fandt så en måde at lukke elastikken på, så jeg bare viklede hele vejen rundt. Først viklede jeg armbånd, men når man trak i elastikken, så gik beviklingerne fra hinanden! Nu har jeg viklet nogle halssmykker, som holder. De fremtræder tredimensionelle, fordi elastikken bestemmer formen, men jeg er også fortsat bl.a. med at vikle mindre områder på slendrede kæder. Det er stadigvæk en inspirerende teknik, synes jeg.
Men lige nu filter jeg som sædvanlig mest med uld og silke. Jeg har også stadig en del moskusuld, som jeg meget gerne vil arbejde med, selv om det faktisk er ret besværligt. Det er ikke så meget for at filte, det vil meget hellere glide rundt som en klat smør, men det er et vidunderligt materiale at have i hænderne, og det er også meget smukt og blødt netop til smykker. Den moskusuld købte jeg på Grønland, og den er ukartet. Det er hele hemmeligheden ved det smukke udtryk, for hvis ulden kartes, bliver den helt ensartet i farven - akkurat ligesom strikkegarn i moskusuld.
Vil du høre nærmere om juleværkstedet, så kontakt mig gerne på mailen.
tirsdag den 10. juli 2012
Hemslöjdens 100års jubilæum på Liljevalchs
Sidst jeg var på Liljevalchs var i 1998, og det var, hvad jeg vil kalde en mere traditionel udstilling med masser af udstillingsgenstande fra alle dele af Sverige. Denne gang overvældes man i første omgang af flere rum med "træer" med store blade på - i tusindvis af blade. Alle har kunnet rekvirere en bladform for så selv at dekorere den med knipling, broderi, filt, vævning etc. Det er altså rum, som meget fint viser hemslöjdens folkelige engagement. Derudover er der tale om en udstilling, som denne gang ikke glimrer ved sin mangfoldighed, men snarere ved enkelte udsøgte og visionære arbejder - for nogles vedkommende helt utraditionelle og revolutionerende. Når jeg læser om ældre hemslöjdsudstillinger, slår det mig, at årets udstilling på Liljevalchs måske er af samme fornyende karakter som den i 1964. Dengang blev der f.eks. i Kalmar Hemslöjd tænkt helt nye og banebrydende tanker af kunstnere som Raine Navin, Gunilla Skyttla og Sonja Hahn-Ekberg. Der er kun ganske lidt filt denne gang, men Yvonne Habbes arbejder ligger helt klart i forlængelse af de ældre kunstnere fra Kalmar: Tradition - nytænkning og så et uventet og meget smukt resultat åbent for lag på lag af associationer.
Derimod kan det undre noget, at Barbro Lomakka er repræsenteret med arbejder, som har været vist i adskillige år, adskillige gange.
Nær ved Liljevalchs udstillingsbygning ligger Waldemarsudde, hvor der netop nu er en udstilling om Hemslöjdens historie, om Lilli Zickerman og prins Eugén. Det var Lilli Z, der grundlagde Hemslöjden i 1899. Jeg nyder altid hvert minut på Waldemarsudde, der er så smukt og stilfærdigt, altid med friske blomster i vaserne og den smukkeste lille cafe i det gamle slotskøkken. Denne gang spiste vi en skøn middag som afslutning på dagen.
Næste dag måtte vi videre til Nordiska Museet, hvor unge studerende havde skabt nye ting ud fra nogle af de gamle vævninger indsamlede af Lilli Zickerman. Det var en meget levende udstilling med masser af citater fra de unge om deres arbejdsglæde, glæde ved materialet, ved væven, ved strukturen - og ved den luksus det også er at kunne arbejde sig ind i et tekstilt fag.
Der var virkelig meget stof til eftertanke og diskussion i toget hjem: Hvad er hemslöjd, hvad er kunsthåndværk - og hvornår er det så kunst????
Intet under at vi, Anne Ottosen, Ninna Stryhn, Paula Obenius og jeg selv, vendte hjem fra først 3 dage med filt og samtaler og film om filt hos Paula Obenius og dernæst besøg på udstillingerne i Stockholm som så mættede af indtryk, at den ene tanke stod i vejen for den anden og for den tredje. Ganske langsomt falder det hele nu på plads, mens jeg rydder op i mit værksted og gør klar til AT FILTE.
Derimod kan det undre noget, at Barbro Lomakka er repræsenteret med arbejder, som har været vist i adskillige år, adskillige gange.
Nær ved Liljevalchs udstillingsbygning ligger Waldemarsudde, hvor der netop nu er en udstilling om Hemslöjdens historie, om Lilli Zickerman og prins Eugén. Det var Lilli Z, der grundlagde Hemslöjden i 1899. Jeg nyder altid hvert minut på Waldemarsudde, der er så smukt og stilfærdigt, altid med friske blomster i vaserne og den smukkeste lille cafe i det gamle slotskøkken. Denne gang spiste vi en skøn middag som afslutning på dagen.
Næste dag måtte vi videre til Nordiska Museet, hvor unge studerende havde skabt nye ting ud fra nogle af de gamle vævninger indsamlede af Lilli Zickerman. Det var en meget levende udstilling med masser af citater fra de unge om deres arbejdsglæde, glæde ved materialet, ved væven, ved strukturen - og ved den luksus det også er at kunne arbejde sig ind i et tekstilt fag.
Der var virkelig meget stof til eftertanke og diskussion i toget hjem: Hvad er hemslöjd, hvad er kunsthåndværk - og hvornår er det så kunst????
Intet under at vi, Anne Ottosen, Ninna Stryhn, Paula Obenius og jeg selv, vendte hjem fra først 3 dage med filt og samtaler og film om filt hos Paula Obenius og dernæst besøg på udstillingerne i Stockholm som så mættede af indtryk, at den ene tanke stod i vejen for den anden og for den tredje. Ganske langsomt falder det hele nu på plads, mens jeg rydder op i mit værksted og gør klar til AT FILTE.
tirsdag den 3. juli 2012
Hobroudstillingen
Det blev en meget vel besøgt udstilling på havnen i Hobro. Der var denne gang flere udstillere, dog manglede de grønlandske, som skulle være med for første gang. Deres arbejder kunne ikke komme ud af havnen på Grønland for is! Det er stadig de vilkår, man har på Grønland.
Jeg selv solgte bl.a. to minitekstiler fra indlandsisen, det var jeg meget glad for, for der ligger altid en anerkendelse i det, at andre ønsker at anskaffe ens ting. Jeg mødte gamle og nye bekendte, så det blev nogle rigtigt dejlige dage. Jeg var så heldig, at jeg kunne bo hos Anne Markers fra Naturlig Beklædning, og det var også hos hende, alle udstillere samledes til middag efter ferniseringen. Skønt at have tid til at tale med kolleger fra hele Skandinavien.
Vi håber alle, at Valenki-gruppen overkommer at stå for endnu en udstilling om et par år, det er et kæmpe arbejde, men altså til stor glæde for mange mennesker og særdeles vigtig for de kunsthåndværkere, som beskæftiger sig med filt.
Jeg lægger snarest billeder ind fra udstillingen.
Jeg selv solgte bl.a. to minitekstiler fra indlandsisen, det var jeg meget glad for, for der ligger altid en anerkendelse i det, at andre ønsker at anskaffe ens ting. Jeg mødte gamle og nye bekendte, så det blev nogle rigtigt dejlige dage. Jeg var så heldig, at jeg kunne bo hos Anne Markers fra Naturlig Beklædning, og det var også hos hende, alle udstillere samledes til middag efter ferniseringen. Skønt at have tid til at tale med kolleger fra hele Skandinavien.
Vi håber alle, at Valenki-gruppen overkommer at stå for endnu en udstilling om et par år, det er et kæmpe arbejde, men altså til stor glæde for mange mennesker og særdeles vigtig for de kunsthåndværkere, som beskæftiger sig med filt.
Jeg lægger snarest billeder ind fra udstillingen.
tirsdag den 5. juni 2012
modeshow fra Saint Martins
Min islandske veninde, Anna Gunnarsdottir, som bor i Akureyri højt oppe nord på i Island, er en international kendt filter. Hendes datter er netop blevet færdig med sin uddannelse på Saint Martins i England, og Anna har sendt et link til den afsluttende modeopvisning. Anna har filtet stofferne til datterens kreationer, som I finder på billederne 238-245 på følgende link:
http:/www.vogue.co.uk/fashion/autumn-winter-2012/ready-to-wear/central-saint-martins#/242.
God fornøjelse!
http:/www.vogue.co.uk/fashion/autumn-winter-2012/ready-to-wear/central-saint-martins#/242.
God fornøjelse!
søndag den 22. april 2012
Udstillingen i Hobro - og Molktes nordlysbilleder
Hvis det er muligt, nyder jeg søndag aften på DRk at se kunstquiz, og denne gang var der minsandten et maleri af nordlys med - malet af Harald Molkte. Jeg omtalte bogen om Molkte i mit sidste indlæg, og billedet er gengivet deri. Martin Bigum kendte det med det samme, men mente at billedet var vendt på hovedet. Men det var det ikke! I hvert fald ikke efter bogen.
Efter min utrolige og yderst kølige Grønlandstur, hvor nordlys var en natlig foreteelse af de storartede, så har jeg arbejdet frem mod udstillingen i Hobro med masser af inspiration fra nordlyset, indlandsisen, moskusokserne, slædehundene og meget, meget mere. Men jeg har først sent formået at give udtryk for det eventyrlige nordlys, og lige nu er jeg kun i stand til at udfolde en flig af eventyret. Men at eventyret findes er også langt vigtigere - og det svævede over mig nætterne igennem.
Udstillingen "Nordlys" i Hobro har fernisering Kr. Himmelfartsdag d. 17/5 kl. 13 - 17, og den har åbent fredag- søndag kl. 11-17. Udstillingen finder sted i "Det røde pakhus", som ligger på havnen i Hobro, og i år er der 19 filtere fra Skandinavien og fra Tyskland, der udstiller.
Jeg selv vil være der torsdag og fredag, og vi håber at møde mange mennesker, der vil besøge os i det vindomsuste pakhus. I vil finde udstillere klædt godt varmt på, for der kan faktisk være ret koldt i det gamle pakhus med sand på gulvet og meget højt til loftet. Til gengæld vil udstillerne og ulden give jer al den hjertevarme, I kan ønske jer!
Og så lige en kort venden tilbage til kunstquizzen: Trine Ross, kunstkritiker, er en af de medvirkende, og jeg er meget glad for at læse hendes blog "Trineross.com".
Efter min utrolige og yderst kølige Grønlandstur, hvor nordlys var en natlig foreteelse af de storartede, så har jeg arbejdet frem mod udstillingen i Hobro med masser af inspiration fra nordlyset, indlandsisen, moskusokserne, slædehundene og meget, meget mere. Men jeg har først sent formået at give udtryk for det eventyrlige nordlys, og lige nu er jeg kun i stand til at udfolde en flig af eventyret. Men at eventyret findes er også langt vigtigere - og det svævede over mig nætterne igennem.
Udstillingen "Nordlys" i Hobro har fernisering Kr. Himmelfartsdag d. 17/5 kl. 13 - 17, og den har åbent fredag- søndag kl. 11-17. Udstillingen finder sted i "Det røde pakhus", som ligger på havnen i Hobro, og i år er der 19 filtere fra Skandinavien og fra Tyskland, der udstiller.
Jeg selv vil være der torsdag og fredag, og vi håber at møde mange mennesker, der vil besøge os i det vindomsuste pakhus. I vil finde udstillere klædt godt varmt på, for der kan faktisk være ret koldt i det gamle pakhus med sand på gulvet og meget højt til loftet. Til gengæld vil udstillerne og ulden give jer al den hjertevarme, I kan ønske jer!
Og så lige en kort venden tilbage til kunstquizzen: Trine Ross, kunstkritiker, er en af de medvirkende, og jeg er meget glad for at læse hendes blog "Trineross.com".
torsdag den 2. februar 2012
Udstilling i Hobro i maj 2012
Midt i maj skal jeg for 2. gang udstille i det røde pakhus i Hobro. Der er tale om en ren filteudstilling arrangeret af Valenki-gruppen. Temaet er NORDLYS - et tema, som jeg er meget begejstret for. Jeg har i min barndom set nordlys, men ærligt talt så er det temmelig mange år siden! Nu håber jeg, at når jeg tager til Grønland her i det nye år, vil være så heldig at se nordlys - årstiden er god nok. Det skulle være ret sikkert, at jeg også vil kunne se moskusokser, det vil være opfyldelsen af en drøm, jeg har haft i mange år. Jeg arbejder netop med moskusokseuld i forbindelse med udstillingen i Hobro.
For ikke så længe siden udkom bogen "Harald Molkte - Nordlysets maler". Den er skrevet af Peter Stauning på forlaget Epsilon. Molkte deltog i 4 polarekspeditioner, og han har malet utallige malerier af nordlys, som gengives i bogen.
Med hensyn til udstillingen vender jeg tilbage med mere konkrete oplysninger lidt senere.
For ikke så længe siden udkom bogen "Harald Molkte - Nordlysets maler". Den er skrevet af Peter Stauning på forlaget Epsilon. Molkte deltog i 4 polarekspeditioner, og han har malet utallige malerier af nordlys, som gengives i bogen.
Med hensyn til udstillingen vender jeg tilbage med mere konkrete oplysninger lidt senere.
Hemsløjden i Sverige fylder 100 år
Hemsløjden i Sverige fylder i 2012 100 år. Der vil blive aktiviteter især i de mange hemsløjdsforeninger rundt om i Sverige. Men i Stockholm vil der d. 6. juni og frem til d. 2. september 2012 være en stor og mangfoldig udstilling på Liljevalchs på Skansen med hemsløjd fra hele Sverige. Jeg ved, at der alene fra Gotland vil være 70 hemsløjdere repræsenterede, og alle deltagere har været med til at udvikle blade til træer, som er "plantede" hele udstillingen igennem. De enkelte udstillingsrum vil være fokuserede på et tema, og jeg har tidligere set store hemsløjdsudstillinger der, og de har været utroligt inspirerende og overraskende på enhver måde.
Jeg selv tager til Stockholm og skriver her, hvad jeg oplever - men altså først engang i sommer.
Men der vil i hvert nummer af tidsskriftet Hemslöjd stadig blive omtale af aktiviteter i forbindelse med jubilæet, og dem skriver jeg naturligvis også om.
Jeg selv tager til Stockholm og skriver her, hvad jeg oplever - men altså først engang i sommer.
Men der vil i hvert nummer af tidsskriftet Hemslöjd stadig blive omtale af aktiviteter i forbindelse med jubilæet, og dem skriver jeg naturligvis også om.
Abonner på:
Opslag (Atom)