onsdag den 22. oktober 2014

MiniTEX14 i Rundetårn

MiniTEX14 i Rundetårn.

I dag er jeg blevet opmærksom på, at der på Rundetårn.dk ligger en lille video fra udstillingen. Når man er inde på hjemmesiden, ligger der oppe i højre hjørne et lille billede fra udstillingen, og her kan man klikke sig til en lille video. Videoen indledes med en kommentar fra udstillingens dygtige arkitekt, og så vises der eksempler fra udstillingen. Faktisk er mine tre værker med et par gange - let genkendelige med det 3. billede, som domineres af en stor, rød valmue.
Arkitekten har som baggrund en hel væg af hjertebilleder, som danner et helt værk. Den udstilling har for nogle år siden været vist i det gamle Kunstindustrimuseum, og den er stadig seværdig. Navnlig en lille"HJERTEORDBOG" af Anne Marie Egemose er uimodståelig, synes jeg. I det hele taget er tekstile bøger et emne, som interesserer mig meget. På udstillingen er der faktisk også en tekstil "vaskebog" af Malone Dietrich, som er meget charmerende.