lørdag den 14. februar 2015

Et projekt om Astrid Lindgren og Småland

I nogen tid har jeg i "min" tekstilgruppe arbejdet med et projekt om Astrid Lindgren og Småland. Jeg ved endnu ikke, hvor det fører mig hen, men jeg vidste, at et af udgangspunkterne måtte være Linnea (Linnaea borealis), den lille rosa blomst, som Carl von Linné  (1707-1778) navngav. Først beviklede jeg en snor med hørgarn i de farver, som dels forekom mig karakteristiske i Astrid Lindgrens bøger, dels i de farver som er karakteristiske for det smålandske landskab. Dernæst arbejder jeg nu med en collage med de samme temaer, som så igen skal munde ud i en mood-board.

Forleden opdagede jeg så på bloggen Textil och Sånt, at Björka Vävstuga har fremstillet et lommetørklæde, som er en kopi af Linnés lommetørklæde. Originalen findes på Linnémuseet i Linnéträdgården i Uppsala. Jeg har set den flere gange. Det er tekstilenheden under rigsantikvarembedet, som har taget den frem og så vævestuen, som har produceret den. Nu sidder jeg med den her. Den er 57 x 57, og den er for os at se usædvanlig stor, og jeg tænker også, at den er vævet i et lidt kraftigere materiale end dengang. Men smuk er den til mit dagligstuebord!

Vævestuen ligger mellem Linköping og Ôrebro, og mellem midten af maj og til september, er der også udstilling på loftet og den aldeles nødvendige kaffestue. www.bjorkevavstuga.se.

Projektet vender jeg tilbage til senere.