MiniTEX14 er nu åbnet i Kolding. Det er Dansk Tekstillaug, der hvert 3. år udstiller minitekstiler i såvel Kolding som i København. Det er en censureret udstilling, som i år rummer lidt over 90 værker. I Kolding åbnede udstillingen på Galleri Nikolaj Kunst d. 12. september, og der bliver den frem til og med d. 28. september.
Jeg var med til ferniseringen i Kolding på en helt vidunderlig sensommerdag, og udstillingen præsenterede sig fint i de store og lyse lokaler, hvor Elisabeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen i Kolding, holdt tale - uden det helt store engagement, som burde tilkomme udstillingens initiativtagere og deltagere.
Udstillingen rykker til Rundetårn med fernisering d. 3. oktober kl. 14, og den lukker ned søndag d. 2. november.
I løbet af udstillingen både i Kolding og i Rundetårn er der forskellige foredrag og aktiviteter. Der er f.eks. åbent på Kulturnatten i Rundetårn-udstillingen. Se nærmere herom på www.dansk-tekstillaug.dk
Jeg selv deltager med 3 værker: "Lad dialogen blomstre I, II, III".
God fornøjelse!
tirsdag den 23. september 2014
mandag den 22. september 2014
broderisymposium i Dalarne
I begyndelsen af august var jeg sammen med en kollega og god ven til broderisymposium på Säterglänten i Dalarne nær Leksand. Det strakte sig over en uge, hvor man deltog i to forskellige kurser. Vi var omkring 60 personer. Det var jo vidunderligt vejr, så aftenerne blev tilbragt udendørs med udsigt over de blå bjerge. Men ret hurtigt forsvandt udsynet, for det var ikke så langt derfra, at der opstod en vældig brand, som hærgede i flere uger og åd store dele af skovene - og desværre også husene. Vi kunne lugte røgen kraftigt et par gange, men ellers lå den bare som en dis over landskabet. Der var omkring 40 km. til branden fra os, men omfanget af branden satte sit præg på både mennesker og landskab.
Jeg havde meldt mig til et kursus hos Henriette Ousbäck, og jeg morede mig fra første til sidste minut. Hun havde eksperimenteret i forvejen med, hvordan vi bedst kunne nå at brodere et billede på den korte tid. Vi lagde ud med et stykke stof på 25 x 25, som vi riede på kryds og tværs med ca. 1/2cms mellemrum. Vi lod enderne hænge og trak til sidst i dem, så stykket rynkede sammen til 14 x 14. Det stykke blev hæftet på et større stykke lærred og hæftet på en blændramme, og så begyndte vi at brodere. Emnerne var alger, mosser, lav og jord, men mit billede endte nu med at blive det, Henriette kaldte en saga-trädgård! Jeg har haft problemer med billederne, men jeg lægger dem ind lidt senere.
Mit næste kursus var hos Jytte Harboesgaard - et kursus, der handlede om dogmebroderi. Jytte er dansker, så mange har nok været på kursus hos hende her i Danmark. For mig var det en stor oplevelse, fordi hun med så stor erfaring og kompetence har mod til at gå ned i essensen af broderiet. Vi arbejdede på stykker af gammel damask og broderede måske inden for en riet ramme af 8 x 8 cm. Første opgave: Med een tråd at sy små forsting, som begyndte i det ene hjørne af firkanten med små forsting i alle retninger og arbejdede sig mod modsatte hjørne med større og større sting. Så enkelt - og ret svært!
Næste opgave: kast 15 perler ned over et lidt større kvadrat, ri dem fast og broder sole rundt omkring perlerne. Klip perlerne væk - og vupti - man får noget af en overraskelse.
Det viste sig, at det var sidste gang, at broderisymposiet blev holdt på Säterglänten - årsagen var lidt tåget, men symposierne fortsætter og vil næste gang finde sted i Linköping.
Min ven Ninna Stryhn var på to andre kurser, som drejede sig om fortællende - berettende - broderi. Hun var også vildt engageret i sine emner, men hun undrede sig over med hvilken lethed de svenske damer gik til det fortællende. Det er en særlig svensk tradition, tror jeg, med det fortællende broderi, for det var helt klart, at de mest forskelligartede fortællinger voksede frem mellem hænderne på de svenske damer i alle aldre.
Men som sædvanlig så er det en stor og dejlig oplevelse at tilbringe en uge på hemslöjdens kursusejendom med mange små besøg i butikken med alskens herligheder og sammen med engagerede tekstilere med kloge hænder, som Mattias Tesfaye kalder dem.
Jeg havde meldt mig til et kursus hos Henriette Ousbäck, og jeg morede mig fra første til sidste minut. Hun havde eksperimenteret i forvejen med, hvordan vi bedst kunne nå at brodere et billede på den korte tid. Vi lagde ud med et stykke stof på 25 x 25, som vi riede på kryds og tværs med ca. 1/2cms mellemrum. Vi lod enderne hænge og trak til sidst i dem, så stykket rynkede sammen til 14 x 14. Det stykke blev hæftet på et større stykke lærred og hæftet på en blændramme, og så begyndte vi at brodere. Emnerne var alger, mosser, lav og jord, men mit billede endte nu med at blive det, Henriette kaldte en saga-trädgård! Jeg har haft problemer med billederne, men jeg lægger dem ind lidt senere.
Mit næste kursus var hos Jytte Harboesgaard - et kursus, der handlede om dogmebroderi. Jytte er dansker, så mange har nok været på kursus hos hende her i Danmark. For mig var det en stor oplevelse, fordi hun med så stor erfaring og kompetence har mod til at gå ned i essensen af broderiet. Vi arbejdede på stykker af gammel damask og broderede måske inden for en riet ramme af 8 x 8 cm. Første opgave: Med een tråd at sy små forsting, som begyndte i det ene hjørne af firkanten med små forsting i alle retninger og arbejdede sig mod modsatte hjørne med større og større sting. Så enkelt - og ret svært!
Næste opgave: kast 15 perler ned over et lidt større kvadrat, ri dem fast og broder sole rundt omkring perlerne. Klip perlerne væk - og vupti - man får noget af en overraskelse.
Det viste sig, at det var sidste gang, at broderisymposiet blev holdt på Säterglänten - årsagen var lidt tåget, men symposierne fortsætter og vil næste gang finde sted i Linköping.
Min ven Ninna Stryhn var på to andre kurser, som drejede sig om fortællende - berettende - broderi. Hun var også vildt engageret i sine emner, men hun undrede sig over med hvilken lethed de svenske damer gik til det fortællende. Det er en særlig svensk tradition, tror jeg, med det fortællende broderi, for det var helt klart, at de mest forskelligartede fortællinger voksede frem mellem hænderne på de svenske damer i alle aldre.
Men som sædvanlig så er det en stor og dejlig oplevelse at tilbringe en uge på hemslöjdens kursusejendom med mange små besøg i butikken med alskens herligheder og sammen med engagerede tekstilere med kloge hænder, som Mattias Tesfaye kalder dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)